April 2024

Apr 30, 2024

Totaler

Trailerlæs kørt på genbrugspladsen: 19

Tirsdag den 30. april 2024

[af Doozer]

Værkstedsbord

I dag blev bordbenene lavet færdige og svejset på rammen. Det bliver godt nok et solidt bord! Jeg tror at rammen alene vejer i omegnen af 50 kg! Nå, men det blev slebet ned og fik en gang rustbeskyttende maling. Det skal nok lige have en gang mere, men så er det også klar til at blive skruet fast i væggen i værkstedet. Bordpladen fik også en gang maling mere og ser nu rigtig fin ud. Det kan snart være et længe ventet kryds på todo-listen.

Drift

Maya fik slået græsset for første gang i år. Det var blevet meget langt, så det var et rimeligt stort projekt i sig selv!

Ind i mellem alle projekterne skal vi også lige huske driften på ejendommen, så det hele ikke gror til mens vi har skyklapper på.

lawnmowerman

Mandag den 29. april 2024

[af Doozer]

Værkstedsbord

I dag blev der lavet lidt mere på værkstedsbordet. Jeg fik svejset alle stiverne på og svejset 3 bordben med en fin lille fod på. Så er de klar til sådan nogle fødder man kan indstille højden på, for at tage højde for ujævnheder i kostaldens grove gulv.

Der mangle lige et par skråstivere, selvom det nok næppe er strengt nødvendigt, når jeg nu har tænkt mig at skrue det fast i væggen i den ene langside. Måske springer jeg det over, og laver det senere, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Jeg fik også slebet bordpladen, som jeg malede i går, så den er klar til at blive malet igen i morgen, når støvet har lagt sig. Og denne gang indenfor i kostalden, hvor der ikke flyver alle mulige ting ned og lander på min nymalede plade!

slibben

Søndag den 28. april 2024

[af Doozer]

Båden

Båden skal klargøres til at komme i vandet, så det er også nødt til at få lidt prioritet i vores stramme tidsbudget. Kølen mangler at blive slebet færdig før at kunne blive primet og vejrudsigten ser særdeles gunstig ud i forhold til at prime i den uge der kommer nu.

I dag blev den ene side af kølen færdig, pånær en lille stribe fortil. Der er mange lag, og selv med vinkelsliberen og en grov skrubber går det virkelig langsomt. Til gengæld støver det vildt meget og det kommer i øjnene og alle vegne, selvom jeg har både støvmaske og beskyttelsesbriller på.

koel_slib

Operation “Værksted”

Selvom kølen tog det meste af dagen, blev der også tid til nogle timer i værkstedsprojektet. Jeg fik købt en bordplade, en vægplade, noget maling, 4 reoler, og en masse søm og skruer til at hænge alt værktøjet op med.

Jeg nåede at give bordpladen en enkelt gang maling. Hvid. Det virker som en super god ide med hvid til et værkstedsbord. (Ok, de havde kun hvid og sort, hvis ikke man ville have blandet en farve, og det orkede jeg ikke at vente på)

Og så fik jeg startet på bordrammen. Jeg fik skåret alle yderkanterne til og svejset dem sammen. Der skal lige et par midterstivere i, så det bliver klippestabilt.

vinkelslib svejs_ramme

Lørdag den 27. april 2024

[af Doozer]

To trailerlæs kørt på genbrugspladsen. Nu er der kun småting tilbage i kostaldens stueetage. Der blev handlet ind til at lave nogle langhylder til lange materialer, som lægter, vinkeljern og den slags i værkstedet. Jeg startede på at konstruere mit nye værksstedsbord i vinkeljernet fra Steen. Det bliver et dejligt stort og solidt bord.

Maya talte med rund hånd ca. 150 mursten på ydermurene, som trængte til udskiftning. Det var en rigtig god nyhed, for der er anslået et par hundrede sten, blot i de stykker af skorstenene der stikker op over taget, som vi kan genbruge til det.

Torsdag den 25. april 2024

[af Doozer]

Smeden

I dag var jeg forbi “Smeden” i Store Taastrup, hvor jeg normalt handler jern. Han har desværre lukket sin forretning, som tidligere nævnt, pg.a helbredsmæssige årsager. Han venter på at få et nyt hjerte. Men han var utrolig sød og glad for at der kom nogen forbi, så vi fik en god lang snak om alt muligt. Jeg fortalte om mit TIG værk, som jeg købte på auktion, og som desværre viste sig ikke at virke, da jeg fik det hjem. Han sagde at jeg altid kunne komme forbi og låne hans TIG værk, hvis jeg havde brug for det. Han fortalte også at “Honda-Kaj” lidt længere nede af vejen var en sand troldmand til at reparere den slags apparater, så hvis jeg giver op, skulle jeg køre ned forbi ham.

Bygningssagkyndig kigger på Solbakken

Og så var det jo også i dag at den bygningssagkyndige kom forbi og besigtigede ejendommen. Her er hans dom:

  • Murværket udenfor er det værste. Sætningsskaderne skal repareres. Her sagde han at man skulle lægge nogle rustfri gevindstænger ind mellem stenene over stikket (30-40cm på hver side af vinduet i 2-3 skifter), for at undgå fremtidige sætningsskaders. Så bør fugerne skiftes også, for der var 30-50% af dem på syd og vest siden, der var bløde og tillod vand at trænge ind over tid. Der var også en del frostsprængte sten, der skulle skiftes ud. De sten der bare er revnet ville han ikke skifte. Kun hvor der er revner store nok til vandindtrængen.
  • Skotrenderne har givet sig en smule på grund af en lidt dårlig konstruktion, og de kan rettes lidt op fra indersiden. Det bliver lettere at komme til, når vi river rummene ned inde på loftet.
  • Der var et par enkelte steder i bjælkerne, der havde brug for lidt svampe behandling (boracol), men træet var ellers sundt og raskt, så det er godt at tage det i opløbet.
  • Der er rigtig fin højde på krybekælderen. Det betyder at der ikke skal graves ud for at lave terrændæk. Der skal ryddes ud i organisk materiale (træ og den slags) og så en klassisk leca+isolering+beton sandwich. Han talte også om et “speed-up” system, hvor man lægger slangerne i et lag oven på betonen, så det ikke tog så lang tid at få varmet hele betonlaget op. Det skal undersøges nærmere. Vi skal også overveje at nedlægge kælderen og fylde den op med sand/jord, for at kunne få et terrændæk under hele huset.
  • Taget ser grundlæggende rigtig fint ud, inklusive spær og bjælker. Han så ingen grund til at lægge det om. Man kan godt isolere under taget nedefra. Der skal være 50mm luft mellem isoleringen og lægterne, så der kan ventileres. Murkronen skal også ændres, så der bliver fri passage for luften hele vejen op til toppen. Der skal lægges de sædvanlige 300-400mm isolering og en dampspærre. Dampspærren kan være lidt bøvlet af få tæt omkring stolene ligesom der nok må påregnes en mindre kuldebro ved de langsgående bjælker/stole. Den lille kvist er noget juks og bør laves helt om/fjernes.
  • Skorstenene bør fjernes og de røde sten reddes og bruges til at reparere ydermurene.
  • Papiruld er behandlet så man siger at det ikke kan blive angrebet af skimmelsvamp, så det burde ikke være et problem hvis det har fået lidt fugt. Vi kan evt. mærke lidt på noget af det der ligger tæt på ventilationshullerne i soklen, for at vurdere som det var vådt. Man kan undersøge om det skulle have sunket sig nævneværdigt. Han mener ikke at papiruld synker nævneværdigt sammen. Ydermere mener han at der er hulmur hele vejen op i gavlen, så der skal også pustes papiruld ind.

Keld fra Nykredit giver mundligt tilsagn om overtagelse af lån!

Og så er der Keld fra Nykredit! Han ringede i dag og fortalte mig at der nu kun er en lille teknikalitet (hans egne ord!) tilbage før jeg kan overtage lånet på gården! Det har jeg godt nok forsøgt at gøre i mange år nu! Min økonomi så sund og rask ud. Mit rådighedsbeløb var fint. Min “formue” (sikkert primært min pension) var rigtig fin for min alder. Så alt i alt burde der ikke være mere til hinder for at jeg kan overtage lånet. Han nævnte at fordi boligmarkedet konstant går op og ned, var min belåningsgrad pt 85% (hvor den var omkring 80% sidst jeg talte med ham) men det var, med hans ord, blot en teknikalitet han var nødt til at ordne for at “få sin røv ud af klaskehøjede” i forhold til finanstilsynet. Han gav mig i telefonen sit mundtlige tilsagn og sagde at jeg godt kunne regne med at få det skriftligt i slutningen af næste uge.

De to ting gør at dagen i dag har været sjældent god og positiv! Så vi trodser vores vanlige afholdenhed og nyder et glas rødvin for at fejre de milde og gode vinde der blæser i vores retning i dag!

Onsdag den 24. april 2024

[af Doozer]

I dag fik jeg endelig landet en aftale med en bygningssagkyndig. Vi aftalte at mødes på Solbakken i morgen (torsdag) klokken 14.30. Vi er spændte på hvad han har at sige til projektet.

Min lokale metal-pusher har desværre lukket sin virksomhed af helbredsmæssige årsager. Men han sælger stadig ud af det lager han har tilbage. Jeg tager ned og køber 4 længder 50x50x5 mm vinkeljern til 1200,-. Det er en fair pris, og vinkeljern kan man altid bruge. Jeg skal fx. konstruere et bord i værkstedet i kostalden, hvor det vil være oplagt at bruge vinkeljern. Svejs dig glad, remember?

Mandag den 22. april 2024

[af Doozer]

Den bygningssagkyndige vendte omsider tilbage (efter at jeg mailede ham at jeg stadig så frem til at høre fra ham (efter jeg ringede til ham i fredags hvor han kørte bil og sagde: “jeg ringer tilbage når jeg ikke kører bil”)). Han kan muligvis mødes torsdag i denne uge, hvilket vi begge ser ret meget frem til. Udover det, har han ikke imponeret synderligt. Udover at være ualmindeligt svær at få fat i, må vi ikke optage samtalen med ham, han give ingenting skriftligt, men vi må tage notater. Og den service skal han så have 4375,- for! Anyway, der er jo ingen vej udenom en fagmand af hans type, før vi giver os i kast med et projekt i denne størrelsesorden, som kommer til at koste rigtig mange penge.

Søndag den 21. april 2024

[af Doozer]

Peter, Grethe og Otto kom igen idag klokken 10.00 og vi knoklede alle sammen det bedste vi havde lært. Vi fik kørt 6 trailerlæs mere på genbrugspladsen, og den er nu nærmest tom! På loftet af kostalden blev der fejet og sat vinduer i. Den er virkelig pæn. Også i bunden blev der ryddet op og fejet. Der er nok stadig til et enkelt trailerlæs eller to, men så er den også helt tom og fin. Der blev også fejet de steder der var tømt, og der blev gjort klar til Doozer’s nye værksted i den ene ende.

Det var alt i alt en super hyggelig og produktiv weekend, og vi er meget taknemmelige for al den hjælp vi fik.

cont0421

Lørdag den 20. april 2024

[af Doozer]

I dag var Peter og Grethe forbi og hjælpe med at tømme kostalden for de ting, som de har opmagasineret der. Vi nåede at få kørt 6 trailer læs på genbrugspladsen, med 2 biler og 2 trailere. Det gjorde et virkelig godt indhug i kostalden! Vi aftalte at mødes igen i morgen klokken 10.00 for at fortsætte.

Med det tempo kan kostalden nærmest være tømt i morgen. Det er virkelig en stor lettelse! Otto kom forbi for at lufte sin nye guitar i Rockladen og gav også en hånd med.

cont0420

Fredag den 19. april 2024

[af Doozer]

Kørte det færdigpakkede trailerlæs på genbrugspladsen.

Torsdag den 18. april 2024

[af Doozer]

Endnu en tur på genbrugspladsen med traileren. I dag lærte vi lidt om genbrugspladsens selvbejenings-åbningstider:

aabningstider

Så vi måtte køre med uforrettet sag. Men så er traileren da pakket til i morgen.

cont0418

Og jeg måtte sige farvel til en god gammel (og tung!) ven: en 24" Sony Trinitron monitor på 40 kg.

cont0418

Onsdag den 17. april 2024

[af Doozer]

Endnu en tur på genbrugspladsen med traileren. Der er stadig lige et par læs tilbage i kostalden. Men mange bække små …

cont0417

Søndag den 14. april 2024

[af Doozer]

  • Bunden skiftet ud på traileren. Stiverne var også knækket, så der gik “svejs dig glad” i den, og fluks var der et par nye stivere på plads.
  • Den så-godt-som-nye trailer blev fyldt og kørte en på genbrugspladsen. Det var dog en fornøjelse at køre med den nye bund, som også gjorde traileren ganske lydløs og lige så stabil, som da den kørte ud fra fabrikken.

svejs1 svejs2 svejs3 svejs4

Torsdag den 11. april 2024

[af Doozer]

Taler med kreditforeningen om overtagelse af lån. Sender myriader af dokumenter til dem.

Tirsdag den 9. april 2024

[af Doozer]

Brainstormer lidt mere omkring hvad der skal være på den store “todo-liste”.

brainstorm

Mandag den 8. april 2024

[af Doozer]

Taler med byggesagkyndige.

  • Kelstrupgaard VVS & Ingeniør: Naturskifer kan ligge i 500 år. Lad være med at røre ved det. Lav det der skal laves nedefra. Gulvvarme: pas på at fundamentet ikke skrider når du graver ud til gulvvarme (det vidste vi altså godt!)
  • Bestilt tilbud/opringning for gennemgange med byggesagkyndig fra danske-byggesagkyndige.dk
  • Bestilt tilbud/opringning for gennemgange med byggesagkyndig fra din-tilstandsrapport.dk
  • Hent støbekrydsfiner til at lave en ny bund til traileren i Hedehusene.

Lørdag den 6. april 2024

[af Doozer]

I dag blev en del møbler flyttet op i bunden af loftet på kostalden, som vi ryddede lidt op i for at få mere plads.

Der blev kørt 3 fyldte trailere til genbrugspladsen med ting fra kostalden og al rockwool’en fra de nedrevne lofter.

Alt fra hylder i viktualierum blev smidt ud, tapetet blev revet af, og rummet blev vasket ned for mug og svamp med rodalon.

Skuffer i viktualierum skal stadig tømmes og al inventar skal fjernes.

Jeg aftalte med Grethe at “Hundested holdet” skulle komme forbi og hjælpe med at tømme kostalden for de effekter som de har opmagasineret der om en 14 dages tid, når det kunne passe.

cleanup

cleanup