Apr 24, 2024
Projekt Solbakken
Efter den seneste vandskade december måned, der var noget mere omfattende end den første, skulle der ske noget med Solbakken. Den første tanke var at erstatte alle rør på det uisolerede loft med pex rør på den varme side af isoleringen og så sige at det var det.
Men som månederne gik og Maya og jeg diskuterede forskellige løsningsforslag, begyndte vi at lege med tanken: “Hvad skal der til, for at lave Solbakken til det sted der vil være det bedste for os at blive gamle i?”
Vi talte om, hvad der skulle til for at det kunne blive et rar sted at bo, og kradsede løst nogle strøtanker ned:
- Der skal være nyt terrændæk med indlagt gulvvarme i stueetagen
- Der skal være fine nye trægulve overalt i stueetagen
- Det skal varmes op med jordvarme
- Taget skal isoleres (lægges om?)
- Toiletterne skal flyttes og laves om i stueetagen
- Førstesalen skal ryddes, isoleres og have nyt gulv
- Førstesalen skal have et toilet
- Huset skal fremstå pænt, nyistandsat, opryddet og indbydende
- Gårdspladsen skal fremstå pæn og indbydende
- Doozer skal have et værksted til at lave handymand ting i
- Doozer skal overtage kreditforeningslånet, så han ejer gården rigtigt.
- Vi skal kunne have forskellige dyr og køkkenhave på gården
- Vi skal kunne klare os i en kriseperiode uden strøm og vand og mad
- Vi skal have økonomi og tidsmæssigt råderum til at gøre de ting vi drømmer om
Vi ville gerne sikre os at 1) sådan et kæmpe projekt er forsvarligt at gå i gang med, og 2) at vi rent faktisk kan få råd til at gennemføre det.
Så for at adressere punkt 1, havde vi en bygningssagkyndig ude og gennemgå huset fra kælder til kvist. Det kan du læse om i April 2024 under den 25. april.
Men i bund og grund sagde han at det skulle vi bare springe ud i. Taget var rigtig fint. Fugerne i murene skulle skiftes, men det kan vi gøre selv, med rigelige mængder af knofedt.
For at adressere punkt 2, må vi lave en detaljeret plan for alt hvad der skal laves, og forsøge at regne ud, hvad der skal bruges af materialer og arbejdskraft, og hvad det vil koste.
Det bliver i sig selv et kæmpe projekt, men for at starte, er her nogle stikord til projekt overblikket (i komplet uprioriteret rækkefølge):
- Bestil tilbud/opringning for gennemgange med bygningssagkyndig fra din-tilstandsrapport.dk
- Bestil tilbud/opringning for gennemgange med bygningssagkyndig fra danske-byggesagkyndige.dk
- Fix trailer
- Få kostalden tømt for alt, så der er plads til alt fra hovedhuset
- Lav værksted i kostald, hvor værktøj kan opbevares og arbejdes med
- Ryd området hvor værkstedet skal være
- Lav el, lys og udtag i værkstedet
- Lav bord med underhylde
- Lav ophængstavler til værktøj
- Lav reoler til værktøj
- Lav reoler til materialer
- Lav opbevaring til skruer, søm, beslag, etc.
- Lav langreoler til lange materialer
- Tøm hovedhus for alt der skal gemmes i den nye tomme kostald
- Tilslut nyt vand i kostald
- tilslut nyt vand i kælder
- Lav “nødtoilet”, til M50
- Fix badeværelse til M50
- Gør Rockladen klar til M50
- Tøm silo for alt
- Tøm garager for alt
- Kælder ryddes (olietank skæres op og fjernes. Oliefyr fjernes.)
- Fyrrum i kostald klargøres til at indeholde jordvarmeanlæg
- Lille teknikrum ved bryggers til varmtvandsbeholder, gulvvarmefordeling planlægges og budgetteres
- Kælder nedlægges og fyldes med sand/jord, så der kan laves terrændæk med gulvvarme over den
- Tegn huset i et eller andet passende CAD program
- Regn ud hvor meget materiale der skal bruges til at lave gulvvarme i stueetagen
- Få et tilbud på jordvarme, hvis vi selv graver renden til slangerne
- Regn ud hvor meget materiale der skal bruges til at isolere loftet.
- Find ud af, hvad der skal til for at få gårdspladsen “great again”
- Find ud af hvor meget træ der skal bruges til udhæng, sternbrædder og vindskeder
- Find ud af hvordan døren til hall’en bliver isoleret på en ordentlig måde
- Find ud af hvad det koster at få efterfyldt hulmursisolering (papiruld)
- Find ud af hvad det koster at få isolering i loftet og gipsplader, efter vandskade
- Grave nyt vandtilslutningsrør til huset fra vej, over gårdsplads, til kostald
- Fjern al gammel radiator rørføring, samt radiatorer i huset
- Tøm loft for alt
- Tøm lab og andre rum på loft
- Fjern værelser og vægge på loft
- Fæld blodbøgen og find ud af hvad der skal ske med stammen
- Skift vinduer i gavl og evt. kvist. (inkluderer murer arbejde)
- Design og budgetter badeværelser
- Planlæg og budgetter ny el færdiggørelse
- Hoveddøre makeover
- Trappe makeover
- Planlæg og budgetter tagrender og nedløb
- Undersøg hvor meget der kan lade sig gøre mht isolering af tag nedefra
- Undersøg hvilke forskellige muligheder der er i forhold til gulvvarme i stueetagen (beton, papiruld, andet, pros and cons)
- Skorstene nedtages og taget lukkes
- Nye paneler planlægges og budgetteres
- Døre restaureres
- Terassedør udskiftes så den passer til resten af huset
- Mur mellem de to gamle børneværelser fjernes
- Køkkenet tages forsigtigt ned og opmagasineres på loft i kostald
- Vægge i hele underetagen spartles/pudses og males
- Sålbænke restaureres over alt
- Fuger i hele ydermuren fræses ud og genfuges
- Flyt ind
- Hold housewarming
- (more to come …)
Spørgsmål til byggesagkyndige
- Hvad er anbefalingen ifht tag? Søm er fx 125 år gamle. Bør det lægges om?
- Hvad kan lade sig gøre mht isolering af tag nedefra?
- Er mure og andet strukturelt i orden i huset til at bygge videre på?
- Har mure/papiruld i mure evt. taget skade af vandskade? Hvad gør man?
- Hvad er der af muligheder for gulvvarme i stueetagen? Beton? Papiruld? Andet?
- Skorstene nedtages og taget lukkes?
- Kan man reparere sætningsskader i øst gavl?
Men inden vi går i gang med alt det, skal vi liiiige sørge for at:
- Vi kan sejle på vores CopenHell Sommerferie i Lynetten fra den 15-24 juni
- Vi kan holde Maya’s 50 års fødselsdag den 29. juni
Så det betyder at vi får et mægtigt travlt forår 2024
Vi begynder at lave en mere detaljeret projekt plan